Krabbarørsla

Sansemotorisk bevægelse for børn 3-12 mdr. 

Velkommen til Krabbarørsla

Holdet er skabt ud fra min erfaring som babysvømningsinstruktør kombineret med min uddannelse som motorikvejleder. Jeg har gennem mange år arbejdet med babyers bevægelse, sanser og forældrenes rolle i at skabe tryghed – og det er netop dette, der danner fundamentet for undervisningen.

På holdet arbejder vi med sansemotorisk leg, der understøtter barnets naturlige motoriske udvikling. Gennem enkle og guidede lege får du som forælder viden om, hvordan bevægelse, gentagelser og nærvær styrker barnets kropsfornemmelse og bevægelyst.

 

Undervisningen foregår i et roligt tempo med fokus på barnets signaler og individuelle udvikling. Øvelserne er nemme at overføre til hverdagen og kræver ikke særligt udstyr – perfekt til barselsperioden.

Praktisk information:


• Børn 3–12 måneder
• 45 minutter
• Pris: 500 kr.